Feriehus AC 4300 17: Thueyts

Feriehus AC 4300 17: Thueyts 1

Booking forespørgsel

Udfyld formen herunder med dit navn og adresse samt ønsket periode og antal personer. Vi svarer dig indenfor 1 døgn.




 


Produkt: Feriehus AC 4300 17: Thueyts
   til  
Antal personer: 
Detaljer
Type:
Feriehus
Region:
Rhône-Alpes
By:
Thueyts
Boligareal:
55 m²
Antal rum:
3
Antal personer:
5
Antal soverum:
2
Antal bad:
1
Husdyr tilladt:
Ja
Afstande: Bademulighed: Flod/sø 1 km • Indkøb: 200 m • By: 200 m • Restaurant: 200 m
Facilliteter: Swimmingpool • Vaskemaskine • Opvaskemaskine • TV • Terrasse • Have
Feriehus AC 4300 17: Thueyts 2 Feriehus AC 4300 17: Thueyts 3 Feriehus AC 4300 17: Thueyts 4 Feriehus AC 4300 17: Thueyts 5 Feriehus AC 4300 17: Thueyts 6 Feriehus AC 4300 17: Thueyts 7 Feriehus AC 4300 17: Thueyts 8 Feriehus AC 4300 17: Thueyts 9 Feriehus AC 4300 17: Thueyts 10 Feriehus AC 4300 17: Thueyts 11 Feriehus AC 4300 17: Thueyts 12 Feriehus AC 4300 17: Thueyts 13

Thueyts, der er klassificeret "Village de caractére" (en bevaringsværdig landsby),  er en autentisk, charmerende middelalderlandsby med forretninger, restauranter, barer, hoteller, apotek, posthus m.m.  Fra byen er der ca. 500m's gang ad en sti ned til Ardechefloden, hvor der er gode bademuligheder. Thueyts er et godt udgangspunkt for vandreture i det naturskønne område  med bjerge, floder og hyggelige, gamle middelalderbyer. I løbet af sommeren foregår der mange forskellige ting i byen: antikmarked, loppemarked, byfest, bal, udstillinger m.m  Oplev det lokale marked på torvet - fredag formiddag og aftenmarkedet i den gamle bydel - tirsdag aften, eller nyd blot at se de lokale spille deres elskede petanguespil i slotsgården.
En af byens seneste aktivitetsmuligheder er Via Ferrata - dvs. at man kan klatre op ad klippevæggen, svæve over floden, gå på gangbro højt over floden osv.,  man lejer udstyret (seler, hjelm m.m.) på byens turistkontor.
 
Ferieboligen (privat indgang)har en veludstyrret køkken/alrum med bl. a køle/fryse skab, vaskemaskine, opvaskemaskine, gaskomfur med 4 blus og microovn. Her er desuden spisebord og TV. Et værelse med dobbeltseng, et værelse med dobbeltseng og 1 enkelt senge, bad/toilet. 
Privat parkering.


Der er en fælles swimmingpool for de 4 ferieboliger.
 
Internet: På mediateket eller på barerne.
 
Nærmeste byer:
Aubenas - den største by i området. Ca. 17 km, Stort marked hver lørdag formiddag.
Jaujac: ca. 7km - hyggelig middealderlandsby. Vals les bains:  ca. 13 km - kurby. Meyras: ca. 8 km - Village de Caractére - hyggelig middelalderlandsby. L'Argentiere - hyggelig middelalderby.
 
Aktiviteter/turforslag - dagsture:

NYHED: i april 2015 åbnes "Grotte Chauvet". Denne grotte blev opdaget i 1994, og blev udråbt som århundredets største historisk fund. Hulen er 36.000 år gammel og den fortæller via sine hulemalerier om livet dengang. Du kan se malerier af heste, løver, næsehorn og andre dyr - i kamp, i jagt og i  løb.
Væggene er dekoreret med hundredevis af dyr - i alt 15 forskellige arter. Hulen ligger ved Vallon Pont Arc.


Gorges d'Ardeche: En køretur langs med Ardechefloden fra Vallon Pont d'Arc til St. Martin d'Ardeche. Ca. 3 km fra Vallon kan man se Pont d'Arc , som er en kæmpe naturskabt bro. Herfra kan man køre videre igennem Gorges d'Ardeche, hvor der er mange udsigtspunkter, så man kan opleve, hvordan floden har skåret sig ned igennem klipperne. I området er der mange fantastiske grotter, som bestemt er et besøg værd. Ved St. Martin d'Ardeche ligger den flotte gamle fæstningsby Aiguize og kører man lidt videre kan man besøge vingården Domaine de la Catherinette - www.vinsjouve.com/ , hvor man kan smage og købe godt vin til rimelige priser.
 
Kanotur: Ardeche er bl.a kendt for, at man kan sejle kano/kajak på Ardechefloden. Udgangspunktet kan være Vallon Pont d'Arc. Man kan vælge 8 km, 24 km eller 32 km. Vi anbefaler at man bruger Viking Bateau. Vælger man 28 km eller 32 km, skal man være hos Viking Bateau mellem kl. 8 - 9 om morgenen, da det tager hele dagen at sejle disse ture. Når man ankommer til Viking Bateau, hvor man parkerer bilen, får man udleveret en tønde til mad, tøj osv,. man får udleveret redningsvest, og så bliver man kørt ned til Ardechefloden og får kanoerne/kajakerne. Når man ender sejlturen bliver man afhentet af Viking Bateau og kørt tilbage til Viking Bateau www.viking-bateaux.com/ . Her kan man tage et bad og skifte tøj og så får man tilbudt en forfriskning ovenpå dagens strabadser. HUSK SOLCREME.
 
Gerbier de Jonc: Har man lyst til at klatre i bjerge (det er ganske ufarligt), kan man køre op mod Centralmassivet til Gerbier de Jonc. Bjerget kan bestiges af næsten alle, og fra toppen har man den smukkeste udsigt ind over det gamle vulkanområde Centralmassivet. Nær Gerbier de Jonc har man Loireflodens udspring. På vejen hjem kan man se vandfaldet Cascade du Ray Pic.
 
Avignon: Vil man på en længere tur, er den gamle paveby Avignon et godt mål. Ikke blot besøget i Pavepaladset, men selve stemningen i denne smukke gamle sydfranske by er betagende. Er man interesseret i vin, kan man på udturen køre over Chateauneuf du Pape området, hvor man kan besøge én af de utallige vinsmagningssteder. På hjemturen kan man lægge vejen forbi Pont du Gard - en romersk ækvadukt - et storslået bygningsværk, der ledte vandet de ca 40 km fra Nimes til Usec.


Tilkøb: Slutrengøring - 50 €
 
Nærmeste lufthavne: Montpellier (211 km), Lyon (223 km), Marseille (230 km)

Pris pr. uge 2020
Periode Pris
01/01 - 02/06 DKK 3.570,00
01/06 - 06/07 DKK 4.220,00
06/07 - 24/08 DKK 5.900,00
25/08 - 15/09 DKK 4.220,00
Slutrengøring og sengelinned er ikke inkluderet i prisen. Lokal ferieskat - betales på stedet. Depositum: 300 €, som tilbagebetales ved afrejse, såfremt boligen afleveres i ordentlig stand.
Fransk Ferieformidling • Skolegade 95, 1. 6700 Esbjerg • Tlf.: 29314775 •
                            
Pdf Facebook