Flodbåd 40480: Penichettes 1500 FB
|
Detaljer
Region: Languedoc-Roussillon
Bådtype: Penichettes 1500 FB
Facilliteter: Flybridge • Køleskab • Fryser • Ovn • Bovpropel
|
Penichette 1500 FB (Locaboat) tilhører Fly bridge serien. Den har en dejlig fly bridge med borde og stole. Båden har 2 styresteder og bovpropel. Båden har 4 store kahytter med dobbeltsenge, der kan laves om til 2 enkeltsenge, og der kan indsættes en overkøje i hver kahyt. Hver kahyt har sin egen private baderum. Vel udstyrret køkken, lounge med spiseplads. Der er 230 V landstrøm. Båden har 2 styresteder - invendig og udvendig.
Båden er velegnet til 4 par.
Argens ligger ved Canal du Midi, "kanalen mellem de 2 have", som blev bygget af Baron Riquet i 1604 - 1680. Kanalen er klassificeret som en af verdens vidundere af Unesco, og det er da også en helt speciel oplevelse at sejle på denne smukke gamle kanal. Argens ligger midt imellem lufthavnene Toulouse og Montpellier, og man har med denne base som udgangspunkt mulighed for at udforske det sydlige Frankrig - Camarque og det flotte og historiske Catharområde.
Camarque er Rhoneflodens delta, og er kendt for sin fantastiske dyreliv, fugle, flamingoer, vilde heste og tyre. Vælger du denne rute, starter turen på Canal du Midi - du sejler igennem vinmarker, hyggelige landsbyer - forbi vingårde og flotte solsikkemarker. Før Beziers kommer du til Ecluses de Fonserannes - her er der 7 sluser lige efter hinanden, og du skal regne med en halv dag for at komme igennem dette fantastiske sluseanlæg. Så er du nede i lavlandet og sejler ud mod Middelhavet. Efter at have passeret den spændende by Agde, kommer du til indsøen Etang de Thau - kendt for sine østersbanker. Gør evt. holdt ved den lille fiskerby Marseillan og nyd en skøn middag med "Alt godt fra havet". Resten af turen sejler du parallelt med Middelhavet med mulighed for at gå eller cykle ud til Middelhavet for at bade. Du må ikke gå glip af den fantastiske middelalderby Aigues Mortes, som ligger godt beskyttet inde bag sine bymure...
Sejler du mod nordvest mod Toulouse, sejler du på Canal du Midi. Du sejler under platantræernes skygge, gennem maleriske landsbyer som Trèbes, Castelnaudary og Homps, og forbi vingårde og solsikkemarker. Sejler gennem smukke, ovale sluser, under hvælvede stenbroer og højtliggende akvædukter. En uforglemmelig oplevelse er middelalderbyen Carcassonne, som imponerer med den intakte, gamle bydel. Her kan man godt bruge en hel dag. Studer bogantikvariatet i kanalbyen Le Somail eller smag på gryderetten Cassoulet i Castelnaudary - og oplev også byens smukke havnebassin. Områdets restauranter frister med egnens lokale specialiteter, og dejlige Languedoc-vine kan købes i de lokale Caves du Vin. Husk at det altid er muligt at fortøje båden langs kanalbredden for et forlænget frokoststop. Køb f.eks. lidt lækkert ind på torvet, gå på sightseeing, eller bare slap af og nyd de dejlige omgivelser, mens solen kaster varme stråler på dækket.
Klik her for at læse mere om Canal du Midi og Camarque…
Afstande: Fly:Toulouse - 146 km, Montpellier - 122km Tog: Narbonne (TGV) - 23 km, Lézignan - Corbieres (regional tog) - 6 km.
Man kan sejle pr. uge: Tur/retur: - Fæstninger og middelalder: Argens, Puichéric, Trèbes, Carcassonne, Argens: 92 km, 34 sluser, ca. 22 timer.
- Byer fra "antikken": Argens, Le Somail, Narbonne, Beziers, Argens: 151 km, 40 sluser, ca. timer.
One way:
- Maritim udflugt: Argens, Le Somail, Séte, Frontignan, Aigues, Mortes, Lattes: 185 km, 17 sluser, ca. 25 timer.
Man kan sejle 10/11 dage:
Tur/retur: - Badning og gastronomi: Argens, Narbonne, Béziers, Agde, Marseillan, Argens: 200km, 54 sluser, 4 t. pr. dag.
Man kan sejle 2 uger:
Tur/retur: - I skyggen af fyrretræernes parasol: Argens, Narbonne, Béziers, Bouzigues, Lattes, Argens: 288km, 56 sluser, 4 t. pr. dag.
Man kan sejle på 3 uger: Tur/retur: - Hele syden: Argens, Carcassonne, Castelnaudary, Negra, Argens, Beziers, Agde, Argens: 396 km, 116 sluser, 4.30 timer pr. dag.
Se kort over Frankrig her...
Se kort over Canal du Midi her...
Se et kort over sejlruterne her...
Der kan lejes for færre eller flere dage end en uge... spørg om pris.
Brændstofforbrug: 5,1 l pr. time.
|
Vejledende pris pr. uge 2024
|
Periode |
Pris |
23/03 - 12/04 |
DKK 25.200,00 |
13/04 - 03/05 |
DKK 29.400,00 |
04/05 - 10/05 |
DKK 35.180,00 |
11/05 - 17/05 |
DKK 32.810,00 |
18/05 - 24/05 |
DKK 35.180,00 |
25/05 - 07/06 |
DKK 32.810,00 |
08/06 - 05/07 |
DKK 35.180,00 |
06/07 - 16/08 |
DKK 38.590,00 |
17/08 - 06/09 |
DKK 35.180,00 |
07/09 - 27/09 |
DKK 32.810,00 |
28/09 - 18/10 |
DKK 29.400,00 |
19/10 - 04/11 |
DKK 25.200,00 |
Depositum: 2000 €
|
|
|
|
|