7 dages cykelkrydstogt i Tyskland fra Bamberg til Regensburg eller omvendt.
Oplev det smukke Bayerske landskab
Du sejler med MS la Belle Fleur, som er et tidligere lasteskib. Skibet blev fuldstændig renoveret og fornyet i 2011 - 2013, så det nu lever op til moderne standard.
Dette cykelkrydstogt byder på en masse historiske seværdigheder og smukke nationalparker. Du cykler igennem idylliske landskaber, med historiske ruiner og små hyggelige landsbyer, hvor man kan købe velsmagende lokale specialiteter.
1. dag.
Ankomst på MS Belle Fleur kl. 14. i Bamberg. Bamberg er en dejlig by med flotte bygninger fra baroktiden, traditionelle tyske huse og små stræder. Efter at alle har fået sin cykel, kan man afprøve den i Bamberg.
2. dag: Bamberg - Erlangen (cykeldistance 45 - 50km).
Efter morgenmad på MS La Belle Fleur skal du cykle på en af Tysklands smukkeste cykelruter: Regnitz Radweg. Der er rig mulighed for at tage et stop på en af de lokale "biergartens" og nyde en kold øl og lokale kager. Cykelturen ender i Tysklands Ølby Erlangen, hvor du tilbringer natten.
3. dag: Erlangen - Nürnberg - Hilpoltstein (cykeldistance ca. 28km eller 50 km).
Tidligt om morgenen sejler MS La Belle Fleur til Nürnberg. Udforsk byens historiske bydele inden du cykler videre langs den smukke Main-Donau-Kanal, som er en af de ældste kanaler i verden. Om eftermiddagen forlader du den gamle kanal og cykler igennem skønne landskaber i Nationalpark Rothsee inden du ankommer til Hilpoltstein.
4. dag: Hilpoltstein - Beilngreis (cykeldistance ca. 39 km eller 48 km).
Dagens cykeltur går til Freystadt, hvor du bl. a kan besøge pilgrimskirken Maria Hilf Wallfartskirche. Du slutter turen i Beilngreis, hvor du kan besøge byens historiske centrum og selvfølgelig smage den lokalbryggede øl.
5. dag: Beilngreis - Riedenburg (cykeldistance ca. 30km)
Ruten i dag går igennem Altmuhltal Nationalpark, hvor man kan opleve spor efter Ludwigkanalen.
6. dag: Riedenburg - Regensburg (cykeldistance ca. 55 km)
I dag skal du følge den sidste del af Main-Donau-Kanalen. Turen slutter i den gamle og rige by Regensburg. Du cykler igennem smukke landskaber og charmerende byer.
7. dag:
Efter morgenmaden er der mulighed for at deltage i en guidet tur i Regensburg. Kl. 12 er det tid til at forlade båden.
Klik her for at se, hvad der er inkluderet.
Afrejsedage i 2020
Bamberg - Regensburg: 23. maj, 6. juni, 20. juni, 4. juli, 18. juli, 1. august.
Regensburg - Bamberg: 30. maj, 13. juni, 27. juni, 11. juli, 25. juli, 8. august.