Résidence Green Panorama - Cabourg.
Résidence Green Panorama ligger ved siden af golfbanen i Varaville "Le Home" og kun 300 m fra stranden. Du er i byen Cabourg som ligger mellem Caen og Deauville. I Cabourg har du alle former for sportsaktiviteter og andre forlystelser. Denne smukke ”blomsterby” har en 4 km lang sandstrand.
Med Green Panorama som udgangspunkt, har du rigtig gode muligheder for at besøge nogle af Normandiets kendte badebyer som f.eks Deauville, Trouville, Houlgate og de hyggelige autentiske lystbådehavne i området. Besøg de mange slotte og hestestutterier i områder. I Caen har du bl. a Memorial, som fortæller om 2. verdenskrig, og invasionskysten fortæller sin egen historie.
Residence Green Panorama er bygget i ægte normannisk byggestil, og vi tilbyder 2 vær. lejl. til 4 personer. Her er en opholdsstue med 2 sovepladser, værelse med 2 enkeltsenge eller 2 køjesenge. Hjørnekøkken med køleskab, micro-ovn, 2 kogeplader, opvaskemaskine og kaffemaskine. Alle lejligheder har terrasse eller balkon med havemøbler. Her er gratis udækket parkering.
2 af lejlighederne er handicaplejligheder.
Her er en opvarmet udendørs pool, petanguebane, bordtennis.
Internet: mod betaling – 20€ pr. uge, 8 € pr. dag.
Tillægsydelser: Babypakke (høj stol, seng, badekar) - 8 € pr dag, 25 € pr ophold. TV – 8 € pr. dag, 40 € pr. uge. Skift af sengetøj – 12 € pr. skift. Rengøringspakke – 6 €. Slutrengøring – fra 60 € (undtagen køkken). Husdyr – 10 € pr. dag, 50 € pr. uge.
Nærmeste lufthavn; Caen
Internet: i værelserne (mod betaling)
Ankomst: 17.00 - 19.00
Afrejse: Før kl. 10
Sengelinned er inkluderet.
Der kan lejes for færre dage end en uge - spørg om pris.