Residence Open - Golfe Juan: er en meget smuk og eksklusiv residence, velplejet og god service. Residencen ligger kun 300m fra stranden og 10 minutters kørsel fra Croisetten i Cannes. Golfe Juan er en hyggelig lille by med lystbådehavn og diverse forretninger samt restauranter. På stedet er der reception, kiosk og restauranter – heraf én på den private strand kun 300m derfra. Lejligheder ligger i en hovedbygning samt flere små 3-etagers huse. Lejlighederne ligger ud til et parklignende område med masser af blomster og palmer, og midt i det hele ligger det fine poolområde med separat børnepool samt solstole, der kan lejes.
Til residencen hører også tennisbaner, lille legeplads, fitnessrum, sauna, restaurant, møntvaskeri samt parkering og betalingsgarage (begge med begrænset antal pladser). På OPENs private strand er der også liggestole (mod betaling) og restaurant.
Lejlighed 50000033: 2 vær. lejlighed til 4 personer. Opholdsstue m. køkkenniche og 2 sovepladser + 1 ekstra soveplads, soveværelse med 2 sovepladser, badeværelse, balkon el. terrasse. Sat. Tv, ovn, opvaskemaskine, telefon.
Sikkerhedsboks (mod betaling).
Internet: trådløs wifi i hele residencen.
Området:
Golfe Juan, som stadig kan betegnes som en hyggelig fiskerby, ligger mellem Nice og Cannes med få km til Cap d'Antibes og Antibes. Golfe Juan er en hyggelig og rolig by med alle slags forretninger, restauranter, barer osv. Gå en tur på strandpromenaden og kig på de kæmpestore lystyachter eller nyd et glas ved den hyggelige gamle fiskerhavn - her kan man stadig købe frisk fisk fra en af de små fiskekuttere. Golfe Juan byder på flere skønne offentlige sandstrande, og her er gode vandsportsmuligheder bl.a dykning.
Golfe Juan er stedet, hvor Napoleon i sin tid gik i land fra Elba, og det er her Napoleonsruten, der går over Gap til Grenoble, starter. Golfe Juan hører under byen Vallauris, som er kendt for sit pottemageri. Picasso boede i Vallauris i en periode, og her er et fint Picasso museum samt utallige gallerier og keramikforretninger.
Aktiviteter/turforslag:
- Ile de Lérins
- Cannes
- Antibes/Cap Antibes
- Grasse
- Marineland
Klik her for at læse mere om området.
Nærmeste lufthavn: Nice (20 km). Fra Nice lufthavn går der bus hver 20. minut, og bussen standser lige udenfor døren til residence Open Golfe Juan.
Der kan lejes fra lørdag - lørdag.
Tilkøb: sengelinned, håndklæder wifi, slutrengøring, parkering, "babypakke" - spørg efter pris.
Rabat:
Få 20 % rabat ved mindst 2 ugers sammenhængende ferie før d. 1/8 og efter d. 12/9.