Denne feriebolig er et sammebygget hus beliggende i den hyggelige badeby PORNIC.
Pornic ligger i Loire Atlantic - ud til Atlanterhavet, og er kendt for sin gamle middelalder bydel og slottet, hvorfra man har udsigt over den gamle havn. Langs stranden kan man se de sjove fiskehuse, som ligger i vandkanten.
Her er en dejlig sandstrand med mange muligheder for at dyrke mange former for vandsportsaktiviteter. I det hele taget byder området på mange aktivitetsmuligheder: vandring, cykling, trætopsklatring, minigolf, golf m.m.
Selve Pornic har en hyggelig, afslappet og autentisk atmosfære med spisesteder, museer, barer osv. Vil du forkæle dig selv endnu mere, er her en dejlig Spa & Thalasso, hvor velvære er i fokus.
I det hele taget kan vi anbefale at bruge nogle dage i Loire Atlantic f. eks i Angers og Nantes.
Boligen indeholder i stueplan: et opholdsrum med køkkenniche og spisekrog. Et værelse med en dobbeltseng, badeværelse, toilet. Fra opholdsrummet går der en trappe op til hemsen, hvor der er 2 enkeltsenge. Boligen har en lille have med havemøbler.